I dag er det Thanksgiving Day, så vi havde/har i går (onsdag), i dag og i morgen fri. Så jeg har lige lidt tid til at opdatere min blog. Jeg bliver virkelig opmærksom på hvor taknemmelig, jeg er for alt ting, da det er Thanksgiving. Jeg kan virkelig mærke, hvor tæt jeg er blevet på mine søstre, og det er så dejligt!
I sidste weekend var jeg på en weekendtur med Young Life. Vi var 1200 unge på dette sted kaldt Rockbridge, 7 fra Auburn. Vi havde en masse sjov, og nogle af os gennemførte denne klatreøvelse/tur nok omkring 10 meter oppe i luften. Vi var selvfølgelig sikret med forskelligt udstyr, og det var helt vildt sjovt og grænseoverskridende. Vi prøvede også denne gynge kaldt "Screamer", som ja, var SUPER høj!
I weekenden vandt vores volleyball-team statesmesterskaberne i single A puljen. Vi er en single A skole, fordi vi er så få studenter, mens større skoler er double A og tribble A. I sports kæmper man så kun med nogle i ens egen pulje. Så det var rigtig stort!
Basketball-cheerleading er begyndt og jeg er en del af det. Det er rigtig sjovt og vi har vores første cheering på tirsdag.
I min PE (Physical Education) klasse er der en pige, der hedder Chelsea. Jeg ved ikke rigtig, hvad der er galt med hende, men altså hun kan ikke sådan bevæge sig normalt og tale o.s.v. Men hun er helt vildt sød, og jeg er begyndt at spille bold med hende stort set hver dag. Nogle gange hvis hun ser mig i gangene inden vores PE-klasse, siger hun noget, jeg nu forstår betyder om jeg vil spille bold med hende. Det varmer sådan mit hjerte, når hun griner, når hun fx skyder bolden væk, eller får mig til at stå med spredte ben, så hun kan skyde bolden gennem mine ben. Hun venter altid på mit ansigtsudtryk og så griner hun ellers bare. Åh hun er virkelig skøn!
Vejret her er dejligt! Det er mærkeligt at det snart er jul, og vi har endnu ikke dårligt vejr. Fx i går var vi hos min mom's forældre, pigerne og jeg gik en tur, og da vi kom tilbage sad vi bare i græsset i solen med opsmøgede ærmer og bukseben. Skønt!
XOXO
fredag den 23. november 2012
fredag den 26. oktober 2012
New York City, Cheerleading m.m.
Der sker så meget omkring mig, at det er svært at følge med. Jeg prøver virkelig, at suge det hele til mig og nyde alting. Torsdag d. 18. gik turen til New York City. Vi fik fri efter 2. time og kørte så af sted. Vi spiste aftensmad hos Dennis' mors soester sammen med hans forældre i New Jersey. Det var super hyggeligt. Så mødtes vi med Dennis' søster Susan og hendes familie på vores hotel ved Newark Penn Station. Morgenen efter var også Dennis' anden soester, hendes mand og deres fælles barn ankommet. Det var rigtig sjovt og hyggeligt at møde Dennis' familie, da jeg ellers kun havde mødt Allisons familie, fordi Dennis' familie bor langt fra hinanden. Fredag morgen tog vi på en færge tur til Ellis Island og Frihedsgudinden, hvilket var super spændende. Så tog vi til et museum på Times Sqaure, Believe it or not, som oprindeligt er bøger lignende Guinness Rekord bøgerne. Aftensmad spiste vi i teaterkvateret, hvor også Dennis' forældre kom. Så så vi et broadway show, Wicked, og det var rigtig imponerende, flot og sjovt. På vejen hjem, gik vi igen på Times Square, og nu hvor det var mørkt var det rigtig smukt. Vi så også Empire State Building oplyst mellem de andre højhuse. Lørdag morgen tog vi til Ground Zero, som var meget roerende og tankevækkende, så og vi til Central Park og nød storbyen, inden vi tog tilbage til hotellet for at gøre os klar til Dennis' forældres anniversery lørdag aften. Søndag gik turen så hjemad og det var en super flot hjemtur. Eftersom det også så småt er blevet efterår her, selvom vi stadig har tæt på 80 grader (fahrenheit), så er træerne begyndt at skifte farve. Så på vejen hjem var det bjergside bag bjergside i røde, gule og grønne nuancer. Virkelig flot!
På billedet: Emily og Jessicas fætre og kusiner på Dennis' side
I tirsdags havde vi vores Cheerleading konkurrence. Det var en rigtig stor oplevelse og super sjovt! Og som min skoleinspektør siger, jeg udlever virkelig den amerikanske drøm.
I torsdags havde vi "Støt brysterne" volleyball-kamp. Altså vores volleyball-piger havde en kamp mod en af nabobyerne, og havde op til kampen solgt T-shirt på skolen for at samle penge ind, og ved kampen, var der også forskellige måder at støtte på. I skolen torsdag var de fleste iklædt pink, pink tøj, smykker og hårfarve og vores hal var dekoreret i pink og med forskellige slogans og lyserøde balloner.
I dag har vi vore sidste hjemme football-kamp. Det er utrolig mærkeligt, at vide at dette er den sidste kamp, jeg ser min skole spille. Jeg ville ønske, at vi havde flere tilbage... :(
Hver mandag aften går jeg til noget, der hedder YoungLife. Det er lidt ligesom ungdomsklub bare meget federe. Det er nogle unge frivillige fra college, der står for det, og det er overalt i USA, men "vores" er kun for vores skole. Vi mødes ved halv otte tiden og starter med at synge nogle populære sange, alt fra "Sweet Home Alabama" til "We're never ever getting back together". Så leger vi nogle lege. Og det er super sjovt. Vi starter med lege, hvor alle er med, og vi er delt i to hold. Senere bliver der så vist på en skærm, hvor også teksterne til sangene, vi synger, står, navnene på dem, der skal deltage i legen. Sidste gang stod mit navn på skærmen sammen med 2 andre pigers. Vi skulle så gå ud i gangen, fik bind for øjnene og blev så sendt ind på skift. Da jeg blev sendt ind, blev jeg først guidet op til "scenen", her her spurgte de så om jeg vidste, hvad en eller anden speciel krabbe var, og da jeg sagde nej, fik jeg så lov til at føle den med lukkede øjne, adr. Så fik jeg så at vide at der var denne slags krabbe/krebs forskellige steder i rummet, og det var så min opgave at finde dem, mens en af arrangørerne ledte mig. Efter bare et pr skridt kunne jeg høre noget knuse under min fod, og alle skreg: "Arh!". Og det blev bare værre, eftersom jeg fortsatte med at sætte mine fødder de forkerte steder. Endelig fik jeg lov til at tage mit bind af og opdagede at det var chips, haha. Og der var kun en ægte krabbe, den jeg havde følt. Nå, men ellers synger og leger vi lidt mere og så til sidst, går en af arrangørerne op og fortæller en historie fra deres liv, som de sammenligner med en kort historie i biblen, som de læser og fortolker for os. Så stiller de os et spørgsmål, som bare er noget at tænke over og så er vi ellers færdige.
Det var vidst det for nu. Jeg har det virkelig super! Og kan slet ikke forstå, at der allerede er gået to en halv måned! Det er sååå vildt!
Knus og kram
På billedet: Emily og Jessicas fætre og kusiner på Dennis' side
I tirsdags havde vi vores Cheerleading konkurrence. Det var en rigtig stor oplevelse og super sjovt! Og som min skoleinspektør siger, jeg udlever virkelig den amerikanske drøm.
I torsdags havde vi "Støt brysterne" volleyball-kamp. Altså vores volleyball-piger havde en kamp mod en af nabobyerne, og havde op til kampen solgt T-shirt på skolen for at samle penge ind, og ved kampen, var der også forskellige måder at støtte på. I skolen torsdag var de fleste iklædt pink, pink tøj, smykker og hårfarve og vores hal var dekoreret i pink og med forskellige slogans og lyserøde balloner.
I dag har vi vore sidste hjemme football-kamp. Det er utrolig mærkeligt, at vide at dette er den sidste kamp, jeg ser min skole spille. Jeg ville ønske, at vi havde flere tilbage... :(
Hver mandag aften går jeg til noget, der hedder YoungLife. Det er lidt ligesom ungdomsklub bare meget federe. Det er nogle unge frivillige fra college, der står for det, og det er overalt i USA, men "vores" er kun for vores skole. Vi mødes ved halv otte tiden og starter med at synge nogle populære sange, alt fra "Sweet Home Alabama" til "We're never ever getting back together". Så leger vi nogle lege. Og det er super sjovt. Vi starter med lege, hvor alle er med, og vi er delt i to hold. Senere bliver der så vist på en skærm, hvor også teksterne til sangene, vi synger, står, navnene på dem, der skal deltage i legen. Sidste gang stod mit navn på skærmen sammen med 2 andre pigers. Vi skulle så gå ud i gangen, fik bind for øjnene og blev så sendt ind på skift. Da jeg blev sendt ind, blev jeg først guidet op til "scenen", her her spurgte de så om jeg vidste, hvad en eller anden speciel krabbe var, og da jeg sagde nej, fik jeg så lov til at føle den med lukkede øjne, adr. Så fik jeg så at vide at der var denne slags krabbe/krebs forskellige steder i rummet, og det var så min opgave at finde dem, mens en af arrangørerne ledte mig. Efter bare et pr skridt kunne jeg høre noget knuse under min fod, og alle skreg: "Arh!". Og det blev bare værre, eftersom jeg fortsatte med at sætte mine fødder de forkerte steder. Endelig fik jeg lov til at tage mit bind af og opdagede at det var chips, haha. Og der var kun en ægte krabbe, den jeg havde følt. Nå, men ellers synger og leger vi lidt mere og så til sidst, går en af arrangørerne op og fortæller en historie fra deres liv, som de sammenligner med en kort historie i biblen, som de læser og fortolker for os. Så stiller de os et spørgsmål, som bare er noget at tænke over og så er vi ellers færdige.
Det var vidst det for nu. Jeg har det virkelig super! Og kan slet ikke forstå, at der allerede er gået to en halv måned! Det er sååå vildt!
Knus og kram
onsdag den 3. oktober 2012
HOMECOMING!
Op til homecoming har High Schoolerne det de kalder Spirit Week. Så mandag skulle man være klædt ud som en Disney karakter, tirsdag var Cowboy Day, onsdag Camo (camoflage) Day, torsdag klædt ud som en musiker og fredag White Out. Det var ret sjovt! Onsdag aften dekorerede nogle fra hver årgang "deres" hallway. Altså den gang, hvor deres lockere er placeret. Da vores tema for homecoming var Hollywood, havde hver hallway et film-tema. Freshmen's (9. årgangs) var Comedy, Sophomore's (10. årgangs) Romance, Juniors var Action og vores, Seniornes var Thiller, Scarymovies. 9. årgang havde så pyntet op i mange farver, men balloner og jokere og andet sjovt. 10. havde gjort det hele lyserødt, med hjerter og kærligheds citater, junoirne havde valgt at holde sig til et Spiderman og Batman tema, mens vores var med gravstene, menneskeskygger (vi måtte ikke have noget med blod eller spøgelser), spindelvæg o.s.v. Super fedt. Hver senior-locker havde også fået en gravsten med "R.I.P ...... (navnet på person, hvis locker det var). Vores hallway blev også senere kåret som den bedste. I løbet af ugen fandt jeg ud af at jeg var blevet en del af dette års Homecoming Court. Homecoming Court'en består af den pige og dreng fra 9. årgang, der har fået flest stemmer (det er kun 9. årgang der kan stemme for deres "Prince" og "Princess"), ligeledes for 10. og 11. årgang. For seniorne er det top fem drenge og piger, der er med. I løbet af ugen skal hele skolen så stemme for den pige og dreng, de synes skal være "Queen" og "King", dem der får næst flest stemmer bliver så "Prince" og "Princess". Og jeg var så en af de fem senior piger, der havde fået flest stemmer. Hvilket jeg syntes var ret vildt. Fredag aften havde vi (american football-drengene) en football-kamp og i halvlegen skulle alle, der var med i Homecoming Court først køres i par i en åben bil rundt om football-banen, så skulle vi hver i sær gå ind på banen med vores forældre, mens speakeren fortalte noget om os. Da alle stod på banen blev først "Prince" og "Princess" kåret. Og derefter "King" og "Queen". Og jeg blev kåret "Queen"! Whaaaat?! Mig? Det var sååååå vildt. Og kan stadig ikke helt forstå det! Helt vildt. Så resten af fredag aften var jeg helt oppe og køre og blev ønsket tillykke med knus og kram af alle mine veninder. Dejligt!
Lørdag aften var så vores Homecoming Dance. Ved frokost tid tog jeg over til Maia, så vi kunne gøre os klar og hygge, indtil vi skulle mødes ved Sean (Maia's kæreste). Ved Sean, mens vi sad og spiste aftensmad, kom hans far ind og spurgte, om vi havde været udenfor. Fordi vi, da vi kom, havde snakket om at tage billeder udenfor, troede jeg, at han spurgte, fordi det regnede. Men da Maia og jeg kiggede ud af vinduet, holdt der en hvid, flot limousine. Ikke nok med at jeg var blevet "Queen", nu skulle vi også køres i limousine til festen. Go' Amerika! Så fik vi taget billeder og kørt til festen. Hvilket var sjovt, men også anderledes. Modsat danske ungdomsfester, spiller amerikanerne også stille sange. Det var jeg godt klar over inden, og havde også diskuteret det med flere af mine veninder, fordi jeg altså ikke var helt vild med tanken om det. Da den første stillesang blev spillet var min date, Jared, der ikke, så jeg dansede med en der hedder Jacob. Efter kort tid så jeg så Jared komme mod os, og stoppede med at danse, fordi jeg ikke vidste, om jeg var uhøflig ved at danse med en anden end min date til den første stille sang. Så spurgte Jared, om vi skulle danse, og jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne jo ikke bare "skifte" til Jared, men jeg kunne heller ikke fortsætte med Jacob. Så dramatiske Frida udbrød: "I can't do this!!!" og løb ud af lokalet... Jeg greb den nærmeste af mine veninder, krammede hende og fortalte, med hænderne for ansigtet, hvor "terrible" jeg var. Da hun fandt ud af, hvad jeg snakkede om, flækkede hun af grin og blev ved med at sige: "Oh Frida, you're sooooo cute!" Jeg havde SUPER dårlig samvittighed overfor begge drenge, men bestemte efter noget tid, og en undskyldning til hver, at det ikke skulle ødelægge min aften. Så resten af aftenen, på nær "King" og "Queen" dansen, hvor de danser i midten, mens alle kigger!!!, dansede jeg med mine veninder! Lidt dansk må man, da have lov til at være.
Efter festen hentede limousinen (vi var de eneste, der blev kørt i limousine) os, og vi kørte til et drive-in sted. Vores chauffør vidste ikke, hvor det var, så Sean var nødt til at give ham instruktioner. "It's right after these lights." "Right heeeeee(mens vi passere)eeere," "We just passed it. We need to turn around."...... Intet svar. "Sir?", "Sir?!".... Efter stadig intet svar begyndte vi alle: "Sir?", "Thuck? (som vi mente var hans navn)", "Driver?" "Mister Driver?".... Han svarede stadig ikke, og vi var nu 1,5 mile forbi stedet. "Excuse me?" Driver: "Are you guys talking to me?".... Øh nej, den anden chauffør! Haha, vi var flade af grin. Derefter, da han faldt ud af at vi skulle vende om, lavede han så en U-vending, men fordi der kom biler i modsat retning, holdt vi på tværs af begge baner vores retning. Haha, great. Vi kom hjem i god behold.
Nu er det hverdag igen, og jeg nyder stadig hvert minut. Jeg har det super godt, men tænker selvfølgelig på jer derhjemme. -En gang i mellem, haha.
Lørdag aften var så vores Homecoming Dance. Ved frokost tid tog jeg over til Maia, så vi kunne gøre os klar og hygge, indtil vi skulle mødes ved Sean (Maia's kæreste). Ved Sean, mens vi sad og spiste aftensmad, kom hans far ind og spurgte, om vi havde været udenfor. Fordi vi, da vi kom, havde snakket om at tage billeder udenfor, troede jeg, at han spurgte, fordi det regnede. Men da Maia og jeg kiggede ud af vinduet, holdt der en hvid, flot limousine. Ikke nok med at jeg var blevet "Queen", nu skulle vi også køres i limousine til festen. Go' Amerika! Så fik vi taget billeder og kørt til festen. Hvilket var sjovt, men også anderledes. Modsat danske ungdomsfester, spiller amerikanerne også stille sange. Det var jeg godt klar over inden, og havde også diskuteret det med flere af mine veninder, fordi jeg altså ikke var helt vild med tanken om det. Da den første stillesang blev spillet var min date, Jared, der ikke, så jeg dansede med en der hedder Jacob. Efter kort tid så jeg så Jared komme mod os, og stoppede med at danse, fordi jeg ikke vidste, om jeg var uhøflig ved at danse med en anden end min date til den første stille sang. Så spurgte Jared, om vi skulle danse, og jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne jo ikke bare "skifte" til Jared, men jeg kunne heller ikke fortsætte med Jacob. Så dramatiske Frida udbrød: "I can't do this!!!" og løb ud af lokalet... Jeg greb den nærmeste af mine veninder, krammede hende og fortalte, med hænderne for ansigtet, hvor "terrible" jeg var. Da hun fandt ud af, hvad jeg snakkede om, flækkede hun af grin og blev ved med at sige: "Oh Frida, you're sooooo cute!" Jeg havde SUPER dårlig samvittighed overfor begge drenge, men bestemte efter noget tid, og en undskyldning til hver, at det ikke skulle ødelægge min aften. Så resten af aftenen, på nær "King" og "Queen" dansen, hvor de danser i midten, mens alle kigger!!!, dansede jeg med mine veninder! Lidt dansk må man, da have lov til at være.
Efter festen hentede limousinen (vi var de eneste, der blev kørt i limousine) os, og vi kørte til et drive-in sted. Vores chauffør vidste ikke, hvor det var, så Sean var nødt til at give ham instruktioner. "It's right after these lights." "Right heeeeee(mens vi passere)eeere," "We just passed it. We need to turn around."...... Intet svar. "Sir?", "Sir?!".... Efter stadig intet svar begyndte vi alle: "Sir?", "Thuck? (som vi mente var hans navn)", "Driver?" "Mister Driver?".... Han svarede stadig ikke, og vi var nu 1,5 mile forbi stedet. "Excuse me?" Driver: "Are you guys talking to me?".... Øh nej, den anden chauffør! Haha, vi var flade af grin. Derefter, da han faldt ud af at vi skulle vende om, lavede han så en U-vending, men fordi der kom biler i modsat retning, holdt vi på tværs af begge baner vores retning. Haha, great. Vi kom hjem i god behold.
Nu er det hverdag igen, og jeg nyder stadig hvert minut. Jeg har det super godt, men tænker selvfølgelig på jer derhjemme. -En gang i mellem, haha.
torsdag den 20. september 2012
(S)Carowinds og andet sjovt
Fra fredag til onsdag var jeg syg. Det var ret træls. I fredags kørte vi til Carowinds. En forlystelsespark på grænsen mellem South- og North Carolina. Selvom jeg ikke havde det alt for godt, var det super fedt! I fredags var det nemlig første aften med Scarowinds. Så hele parken var pyntet uhyggeligt op, og overalt var der skuespillere, i uhyggelige kostumer. De måtte ikke røre én, men det var også uhyggeligt nok i forvejen. Der var forskellige område man kunne gå ind i, ligesom en rute, hvor der var en masse, der forskrækkede én og ja bare opføre sig uhyggeligt. Både Jessica, Emily og jeg havde fået lov til at invitere en veninde med, så Maia var med mig. Vi havde det her super gode partnerskab, hvor hun skreg og jeg brugte hende som skjold gennem hele aftenen. Det var virkelig sjovt!!! Og uhyggeligt, men virkelig, virkelig sjovt. Dagen efter, i lørdags, var vi så i Carowinds. Om dagen er det ikke uhyggeligt, men bare en forlystelsespark. Alle pigerne var selvfølgelig med på det hele! Og det skal lige siges at det her altså ikke var en forlystelsespark, som dem i Danmark, der hovedsageligt er for små/mellembørns familer. Dette var for store børn og voksne. Altså var der ret meget der var rigtig vildt! Jeg tog mange ting, som jeg aldrig i livet ville have prøvet, hvis jeg havde været afsted med veninder hjemmefra. Men ikke noget jeg ikke ville. Det var sjovt og grænseoverskridende. Der var en "rollercoster", der hed "The Interminater". Det var den højeste og længeste i hele parken. Og den skulle vi selvfølgelig prøve. Jessicas veninde, Jessica nr. 2, var ikke meget for rollercosters med ligesom et drop i starter (ligesom Piraten i Djurs) så hun blev nede på jorden med Dennis. Vi andre gik så i kø. Og jeg blev ved med at sige til Jessica og Maia: "Jeg ved ikke, om jeg tør....", "Gør vi virkelig det her?" og lign. Og det gjorde vi... Eller altså jeg kom så langt, som til at vi var blevet spændt, og tjekket og der var blevet givet signal om at vi var klar... Så råbte jeg: "Can I get off!? Can I get off please!" Super pinligt, men det kunne jeg godt, og jeg satte mig med bankende hjerte ned til Dennis og Jessica2 neden for. Haha. I Carowinds stod jeg med et ben i South Carolina og et ben i North Carolina. Fra vi kom hjem lørdag og til onsdag morgen har jeg så bare ligget på sofaen og haft ondt af mig selv. Men var i skole onsdag og er rimelig meget på toppen igen.
Nogle af mine venner og veninder har fundet ud af, at jeg har et mellem navn. Så nu er jeg flere gange blevet spurgt om jeg vil sige mit fulde navn, og så griner de helt vildt meget og får mig til at gentage det 100 gange, når de hører: Hvelplund. Haha, skønt!
I morgen er det fredag, og vi har talent show på skolen. Det skal nok blive sjovt. En fra mit kor stiller op med talentet "At kunne græde som en baby".
Fredag i næste uge har vi home coming. Det er noget, der har fyldt meget, fordi det jo er en stor ting her. Jeg skal følges med Maia, Sean (hendes kæreste) og Jared (Seans bedste ven og min "date" - her til skal det siges at vi altså bare er venner). Vi har kun meget få afro-amerikanere på vores skole. Jared er en af dem og det gør mig ikke noget. Men Dennis sagde, at vi er jo i en syd stat, så det kan godt være, der kommer nogle trælse kommentarer. Da jeg hørte det, tænkte jeg at så var jeg glad for, at jeg sagde ja til at gå med ham, for ligesom at vise at jeg er ligeglad.
Da jeg næsten lige var kommet skrev en der hedder Taylor til mig på facebook og fra den dag af har vi sagt hej til hinanden, når vi mødes på gangen. Så var det så at en gang i sidste uge, eller for to uger siden min klasse sidder og arbejder på biblioteket, hvilket Taylor også gør, da hun kommer ind af døren til biblioteket, Jeg kigger hen på bordet, hvor hun også sidder... Og så gør det op for mig at i flere uger har jeg sagt hej til to personer i troen om at de var den samme! Haha, super pinligt, men til meget sjov for mine venner og veninder, da jeg fortalte dem det!
Dustin (medlem af vores trekløver), som er rigtig sjov og sej og en KÆMPE Justin Bieber fan, er blevet optaget til at medvirke i en film og har lovet at tage Katie og jeg med til en optagelse, når de starter! Fedt.
Amerikanerne putter kødsovs på deres hotdogs! Og så er der rigtig mange drenge på skolen, der har to par strømper på uden over hinanden, Det ene hvide og det andet sorte. Og det inderste er 3 cm højere oppe end det yderste. Jeg spurgte, en der hedder Nick, som sidder foran mig i US History, og som gør det, hvad det var for noget. Og han sagde at det var fordi han havde købt hans football-støvler for store. Helt sikkert,
Jeg får stadig rigtig mange spørgsmål om Danmark, hvilket jeg bare synes er rigtig sjovt. Især fordi flere tror vi ikke har mobiler eller slik eller andet. Så jeg laver lidt sjov med dem.
fredag den 7. september 2012
Hverdagen i USA
Nu er det fredag, det er næsten en måned siden jeg kom. Det er slet ikke til at forstå! I aften er der endnu en football kamp, som vi skal se. Maia, min mentor og veninde, med stort tryk på det sidste, er ved at finde ud af om jeg kan få et "guld kort". Vi får kort i skolen i forskellige farver, hver 6. uge (vi får standpunktskarakter hver 6. uge) afhængig af, hvor godt vi har klaret os. Dette kort giver så nogle forskellige fordele. Bag på kortet kan man se, hvad man kan "betale" med det. Fx kan man "købe sig" fra ikke at have lavet lektier, få betalt sin lunch, komme ind til football kampene uden at betale. Og det er pga. det sidste at Maia vil prøve at skaffe mig et kort. Der er nemlig football kampe hver fredag og det koster 4 dollars at komme ind. Og selvom vores football hold altså ikke er det bedste i verden, er næsten hele skolen der for at bakke dem os, inklusiv mig.
Jeg spiller fodbold igen og det er super fedt! Vi spille kamp i går og selvom vi tabte :(, så var jeg glad og i godt humør, fordi vi havde prøvet og givet dem kamp til stregen. Her spiller jeg ikke bare forsvar, men også midt og angriber og det er super fedt! Vi træner 2 gange om ugen og har en kamp om ugen. Både Jessica og Emily spiller fodbold og Dennis træner Emilys og mit team.
Jeg ved ikke, hvordan vejret er i Danmark, men her er det stadig sommer og 30 grader. Det er super lækkert! Skolens regler omkring tøj er at stropper skal være 3 fingre tykke og shorts skal stoppe inden ens fingerspidser med strakt arm ned langs siden. Meeeen der er ikke rigtig nogle der overholder dem. Jeg kan dog ikke rigtig se nogen grund til ikke at gøre det. På skolen er der selvfølgelig aircondition og til tider for koldt. I min første period, hvor jeg har Ms. Porter, som er rigtig sød og sjov, er jeg lidt blevet en del af en trekløver bestående af Katie og Dustin og ja mig. Vi har det rigtig skønt sammen! Det er super dejligt! Nogle gange når Katie spørger om ting vedrørende Danmark laver jeg tit sjov med hende. Foreksempel så sent som i dag hoppede hun på at vi ikke har slik i Danmark. Haha. Hun er skøn! Udover hende er jeg blevet rigtig gode veninder med Maia. I weekenden, altså for en uge siden, tog vi på shopping sammen til Roanoke. Vi havde en 3-dags weekend da mandag var Labor Day. Vi har homecoming d. 29. Sebtember, så det er det helt store samtale emne på skolen og blandt venner. I onsdags købte jeg min homecoming dress. Amerikanerne kan rigtig godt lide glimmer, og alt mulig stads, som jeg altså endnu ikke er helt vild med, så min er mere enkel men godkendt af Emily, Jessica og Maia.
Hver fredag når der er football kamp går football-spillerne og cheerleaderne rundt i deres uniformer i skolen. Det er ret hyggeligt, med så mange i skolens farver. Jeg synes umiddelbart, der er rigtig mange par på skolen. Ved mit lunch bord er halvdelen i et forhold. Og pigerne, havde i dag t-shirts (tees) på, til ære for deres kærester. Altså t-shirts de havde lavet med forskellig tekst og så deres kærestes football nummer.
Flere her har prøvet at overtale mig til at cheerleade i Basketball sæsonen, så det må vi se om jeg gør.
På et tidspunkt, da jeg havde været her i nok et par ugers tid, glemte jeg mit første danske ord. Vi spiste aftensmad og Dennis viste mig nogle bær, som jeg udmærket godt vidste, hvad var for nogle. Men hvad de hed.... Ja, det var et større problem. Det skal dog siger, at det var det eneste jeg tænkte på resten af aftenen, og fandt da også navnet næste morgen. Tranebær. Der kan man bare se.
Jeg har fået lov til at "graduate", hvilket er super fedt!!! I dag har jeg bestilt min "Cap and Gown". Jeg glæder mig! Og Katie og Dustin, som begge er seniors, er selvfølgelig også helt oppe at køre over at jeg skal "gratuate" med dem.
I kantinen SKAL man tage noget frugt eller grønt, når man køber mad. Ideen er god nok, men det er bare så åndssvagt at de tvinger én, Mange tager derfor bare noget og smider det ud! Og derudover sælger de masser af chips, sodavand, is og hver anden dag cookies.
Gennem skolen er der en masse klubber man kan være en del af. Og så er der Club Day en gang om måneden, hvor man mødes en time på skolen i løbet af dagen, I sidste uge var det så at dem der stilte op som President, Vice President, Secretary m.fl. for hver årgang i Goverment-klubben skulle vælges. Derfor var der op til afstemningen, lige som der er på film, kandidater der delte cupcakes, cookies, slik og andet ud til elever fra deres årgang for at få dem til at stemme på dem. Sjovt.
I historie den anden dag, spurgte min lærer, Mr. McDearmon om vi (amerikanerne) skulle ændre våbenloven. Jeg var den eneste, der synes, vi skal. Og der er på trods af at der for nogle år siden var 32, der døde fordi de blev skudt på Virginia Tech, som er det største og mest populære universitet i området!
Jessica spiser selleri med 2 cm peanutbutter ovenpå. Haha, og da jeg spurgte om det var normalt sagde hun ja og fortalte at mange også putter rosiner ovenpå ovenpå peanutbutteren.
Udenfor skolen er der en stor pæl, som jeg troede var en flagstang. Men der viser sig at være en bedepæl. Hver morgen er der en eller to repræsentanter fra den kristne klub, der står der, og så kan alle ellers bare komme og stille sig derud. Så står man omkring pælen i en cirkel med hinanden i hænderne og bede for forskellige familiemedlemmer og andre, som os elever nævner, vi gerne vil bede for.
Jeg kunne stadig fortælle mere, men jeg tror det er nok for nu. Nedenfor er Maia og jeg på shopping.
Tanker til jer der hjemme! Vi ses
søndag den 19. august 2012
Første billede er da de tager i mod mig i lufthavnen. Andet er inden vores første dag i skole, til højre er Jessicas veninde Stephanie, der bor ved siden af. Tredje er vores fodboldtrøje, som hang i mit tøjskab, da jeg kom. Fjerde og femte er mit værelse. Sjette er udsigten fra mit vindue (som jeg aldrig ser, fordi garninet altid er nede også dem på pigernes værelse, og jeg tog det op for at se ud, men man kunne høre at det skal man nok ikke gøre for tit). Syvende er vores skoles t-shirt, som jeg bl.a. havde på til football kampen. Og det sidste er mit skema.
Den første skoleuge
Nu er det søndag, og jeg har været her i halvanden uge. Jeg startede i skole i tirsdags. For hver dag i skolen tør flere og flere snakke med mig. Mandag aften havde jeg rigtig svært ved at falde i søvn, fordi jeg skulle starte om morgenen, og jeg lå og tænkte på alle de ting, der kunne ske. Og selvfølgelig skete der ikke noget forfærdeligt og jeg havde en meget bedre dag end jeg havde forventet. I alle fag har vi fået papirer, som både vores forældre og os selv skal underskrive, om at vi forstår og accepterer den måde de giver karakterer på (vi får karakterer i ALT, også i kor og kunst) og at vi ikke snyder. Og alle papirer bliver selvfølgelig opbevaret og gemt. Som om de så lige kan hive dem frem, hvis vi snyder og sige: "Se her, du skrev under på du ikke ville snyde." Hver morgen bliver der over højtalerne sagt at vi skal rejse os, og med højre hånd på hjertet siger alle sådan noget fædrelands ting. Har ikke helt forstået, hvad de siger, men det er i hvert fald noget med Amerika. Jeg har købt en amerikansk mobil, fordi man ikke kan købe et sim-kort uden at købe en telefon - så min danske telefon har stadig mit almindelige nummer og jeg kan, hvis nødvendigt kontaktes på den. I fredags var jeg til en benefit football kamp sammen med nogle af mine nye veninder (vores, altså min high schools, hold har ikke vundet en football kamp i 3 år, men nu har de fået ny træner og skulle være bedre). Og vi vandt!!! 14-0 eller sådan noget. Jeg begynder, også så småt at forstå reglerne. Efter kampen tog Meghan og jeg hjem til en der hedder Maia (som også er min mentor) til en sleep-over. Dagen efter, altså i går, tog vi på en cykeltur, Meghan, Emily (min ældste søster), Dennis (min dad) og jeg, til Virginia Tech, som er et af de to universiteter, der er i Virginia. Vi cyklede rundt på campus og det var kæmpe og rigtig flot.
På skolen eftersom flere tør tale til mig, bliver jeg spurgt om mange forskellige ting. De fleste ved selvfølgelig ikke, hvor Danmark er, så det er det første jeg skal forklare. Derudover er jeg blandt andet blevet spurgt om vores lys i lyskryds også er rød-gul-grøn og mange gange om vi kører i venstre side af vejen.
Jeg vil ikke sige, at mit liv her er en dans på roser -endnu. Men jeg har det godt, min familie her er super rare og jeg føler mig mere end velkommen. Skolen bliver også bedre og bedre, men jeg er den nye pige og den eneste der ikke har en "gruppe" jeg passer ind i. Til frokost spiser jeg sammen med nogle piger, som er rigtig søde og venlige overfor mig, men desværre har jeg ikke nogle timer med dem. Jeg begynder dog ligeså stille og snakke og sidde med nogle bestemte i timerne, men i historie har jeg ikke rigtig nogle at tale med. Det dårlige ved at jeg ikke har fx engelsk og historie på advanged level, gør at jeg er i klasse med dem, der ikke rigtig gider lave noget... Men Technical Drawing synes jeg er super spændende selvom vi kun er 2 piger og ellers problemdrenge. Jeg har lidt svært ved at snakke om jer derhjemme, så jeg har bestemt, at jeg vil have så lidt kontakt som muligt med jer her den første måned for min egen skyld. Knus og kram
PS de har jo 10000 regler på skolen. Nogle er såååååå dumme. Fx bliver salt set som et stof altså ligesom narkotika og er derfor forbudt på skolen. De har jo også regler om tøj, men inspektøren ser gennem fingre med det, hvis man ser godt ud. Det synes jeg er ret klamt og uretfærdigt. Hvert år gennemgår lærerne reglerne om våben og stoffer o.s.v. for os, men jeg forstår ikke rigtig hvorfor, for både lærerer og elever laver sjov med det og griner af det, når fx der står at kaste stjerner også er våben og derfor forbudt. Helt ærligt, vi kan jo godt tænke.
Det var det for nu, skriv en kommentar, hvis der er noget I vil have svar på :)
På skolen eftersom flere tør tale til mig, bliver jeg spurgt om mange forskellige ting. De fleste ved selvfølgelig ikke, hvor Danmark er, så det er det første jeg skal forklare. Derudover er jeg blandt andet blevet spurgt om vores lys i lyskryds også er rød-gul-grøn og mange gange om vi kører i venstre side af vejen.
Jeg vil ikke sige, at mit liv her er en dans på roser -endnu. Men jeg har det godt, min familie her er super rare og jeg føler mig mere end velkommen. Skolen bliver også bedre og bedre, men jeg er den nye pige og den eneste der ikke har en "gruppe" jeg passer ind i. Til frokost spiser jeg sammen med nogle piger, som er rigtig søde og venlige overfor mig, men desværre har jeg ikke nogle timer med dem. Jeg begynder dog ligeså stille og snakke og sidde med nogle bestemte i timerne, men i historie har jeg ikke rigtig nogle at tale med. Det dårlige ved at jeg ikke har fx engelsk og historie på advanged level, gør at jeg er i klasse med dem, der ikke rigtig gider lave noget... Men Technical Drawing synes jeg er super spændende selvom vi kun er 2 piger og ellers problemdrenge. Jeg har lidt svært ved at snakke om jer derhjemme, så jeg har bestemt, at jeg vil have så lidt kontakt som muligt med jer her den første måned for min egen skyld. Knus og kram
PS de har jo 10000 regler på skolen. Nogle er såååååå dumme. Fx bliver salt set som et stof altså ligesom narkotika og er derfor forbudt på skolen. De har jo også regler om tøj, men inspektøren ser gennem fingre med det, hvis man ser godt ud. Det synes jeg er ret klamt og uretfærdigt. Hvert år gennemgår lærerne reglerne om våben og stoffer o.s.v. for os, men jeg forstår ikke rigtig hvorfor, for både lærerer og elever laver sjov med det og griner af det, når fx der står at kaste stjerner også er våben og derfor forbudt. Helt ærligt, vi kan jo godt tænke.
Det var det for nu, skriv en kommentar, hvis der er noget I vil have svar på :)
lørdag den 11. august 2012
De første dage
I dag er det lørdag, efter morgenmaden kom Pamela, min Area Rep (en person fra vores område, som jeg kan kontakte, hvis noget er galt, og som jeg vil have jævnlig kontakt med hele året) og vi gik e kort tur for lige at snakke lidt privat.
Jeg ankom i torsdags, hvor jeg blev modtaget med stor glæde af både min værtsfamilie og en anden YFU'er, som jeg også kan kontakte hvis noget er galt, og samtidig skal hun sørge for at alle os studenter har en Area Rep. Min kuffert var der dog ikke, og vi forlod lufthavnen uden den (den kom i går aftens, heldigvis). I lufthavnen i Washington DC drak Aicha (en pige som også rejser med YFU) og jeg en non-fat smoothie og følte at vi var godt på vej til at tilpasse os den amerikanske kultur.
I torsdags tog vi op på skolen til åben hus. Vi kom lidt før, fordi jeg skulle vælge fag. Mrs. Petersen, Dennis (min Dad) og jeg valgte i fællesskab nogle fag, som ville være gode og med ikke for mange lektier. Jeg skal have Choir, Art, Yearbook, Technical Drawing (som er noget arkitektur noget), U.S. history, English og... Altså min værtsfamilie kalder det PE og på mit skema hedder det HP, men det er i hvert fald noget med sport. Jeg har timer på alle klassetrin, så jeg virkelig kan lærer nogle at kende. Art og PE har jeg sammen med Emily (min ældste søster). Jeg blev præsenteret for nogle piger, som jeg skal spille fodbold med. Jeg har bestemt mig for at spille fodbold, da begge piger gør det, og jeg er ret sikker på at Dennis er træner for det hold Emily og jeg skal gå på. Da jeg kom hang også klubbens fodboldtrøje i mit skab, med mit nummer, 6, og i min størrelse.
I går, fredag, handlede vi ind til skolen og jeg fik min første Auburn Eagles t-shirt. Derudover købte jeg en mobil og simkort, fordi man i USA ikke kan købe et simkort uden en mobil. Vi fik frozen yoghurt til frokost. Og jeg som troede der kun var en smag. Der er så 15 forskellige smage og 200 forskellige toppings. I går hentede vi også Allison, min Mom, hos hendes forældre. I går aftes kom der omkring 10 af Dennis og Allisons venner forbi til poker aften, og jeg hyggede mig med pigerne og pakkede derefter ud, da min bagage kom.
Jeg har det rigtig godt. Jeg er ret nervøs for ikke at kunne finde rundt på skolen, og for at jeg ikke kender nogle udover Emily. Alt for nu. Vi er på vej til et bowling sted. Knus
onsdag den 11. juli 2012
High School, værtsfamilie m.m.
8.8.2012! Juhuuuu det er min afrejse dato!
I skoleåret 2012/2013 skal jeg på High School i USA. Det er noget jeg har drømt om i flere år, og i konfirmationsgave i 2010 fik jeg turen af mine forældre. I maj 2011 var jeg til interview og blev optaget af det bureau, YFU - Youth For Understanding, jeg gerne vil afsted med. Den 18. januar 2012 fik jeg så besked om at jeg havde fået en værtsfamilie i USA, men pga noget vrøvl med vaccinationer kunne jeg ikke få noget at vide om min familie. Den 16/3 havde jeg så min første kontakt med min familie. Jeg skal bo i en lille by, Riner, ved Christiansburg i Virginia. Familien består af en far, Dennis, mor, Allison og to piger; Jessica på 11 og Emily på 14. Jeg skal gå på Auburn High School og har fået lov til at være Senior (sidste årselev). Jeg glæder mig rigtig meget!
I skoleåret 2012/2013 skal jeg på High School i USA. Det er noget jeg har drømt om i flere år, og i konfirmationsgave i 2010 fik jeg turen af mine forældre. I maj 2011 var jeg til interview og blev optaget af det bureau, YFU - Youth For Understanding, jeg gerne vil afsted med. Den 18. januar 2012 fik jeg så besked om at jeg havde fået en værtsfamilie i USA, men pga noget vrøvl med vaccinationer kunne jeg ikke få noget at vide om min familie. Den 16/3 havde jeg så min første kontakt med min familie. Jeg skal bo i en lille by, Riner, ved Christiansburg i Virginia. Familien består af en far, Dennis, mor, Allison og to piger; Jessica på 11 og Emily på 14. Jeg skal gå på Auburn High School og har fået lov til at være Senior (sidste årselev). Jeg glæder mig rigtig meget!
Abonner på:
Opslag (Atom)



