fredag den 23. november 2012

Thanksgiving

I dag er det Thanksgiving Day, så vi havde/har i går (onsdag), i dag og i morgen fri. Så jeg har lige lidt tid til at opdatere min blog. Jeg bliver virkelig opmærksom på hvor taknemmelig, jeg er for alt ting, da det er Thanksgiving. Jeg kan virkelig mærke, hvor tæt jeg er blevet på mine søstre, og det er så dejligt!

I sidste weekend var jeg på en weekendtur med Young Life. Vi var 1200 unge på dette sted kaldt Rockbridge, 7 fra Auburn. Vi havde en masse sjov, og nogle af os gennemførte denne klatreøvelse/tur nok omkring 10 meter oppe i luften. Vi var selvfølgelig sikret med forskelligt udstyr, og det var helt vildt sjovt og grænseoverskridende. Vi prøvede også denne gynge kaldt "Screamer", som ja, var SUPER høj!
I weekenden vandt vores volleyball-team statesmesterskaberne i single A puljen. Vi er en single A skole, fordi vi er så få studenter, mens større skoler er double A og tribble A. I sports kæmper man så kun med nogle i ens egen pulje. Så det var rigtig stort!

Basketball-cheerleading er begyndt og jeg er en del af det. Det er rigtig sjovt og vi har vores første cheering på tirsdag.

I min PE (Physical Education) klasse er der en pige, der hedder Chelsea. Jeg ved ikke rigtig, hvad der er galt med hende, men altså hun kan ikke sådan bevæge sig normalt og tale o.s.v. Men hun er helt vildt sød, og jeg er begyndt at spille bold med hende stort set hver dag. Nogle gange hvis hun ser mig i gangene inden vores PE-klasse, siger hun noget, jeg nu forstår betyder om jeg vil spille bold med hende. Det varmer sådan mit hjerte, når hun griner, når hun fx skyder bolden væk, eller får mig til at stå med spredte ben, så hun kan skyde bolden gennem mine ben. Hun venter altid på mit ansigtsudtryk og så griner hun ellers bare. Åh hun er virkelig skøn!

Vejret her er dejligt! Det er mærkeligt at det snart er jul, og vi har endnu ikke dårligt vejr. Fx i går var vi hos min mom's forældre, pigerne og jeg gik en tur, og da vi kom tilbage sad vi bare i græsset i solen med opsmøgede ærmer og bukseben. Skønt!

XOXO

Ingen kommentarer:

Send en kommentar