onsdag den 3. oktober 2012

HOMECOMING!

Op til homecoming har High Schoolerne det de kalder Spirit Week. Så mandag skulle man være klædt ud som en Disney karakter, tirsdag var Cowboy Day, onsdag Camo (camoflage) Day, torsdag klædt ud som en musiker og fredag White Out. Det var ret sjovt! Onsdag aften dekorerede nogle fra hver årgang "deres" hallway. Altså den gang, hvor deres lockere er placeret. Da vores tema for homecoming var Hollywood, havde hver hallway et film-tema. Freshmen's (9. årgangs) var Comedy, Sophomore's (10. årgangs) Romance, Juniors var Action og vores, Seniornes var Thiller, Scarymovies. 9. årgang havde så pyntet op i mange farver, men balloner og jokere og andet sjovt. 10. havde gjort det hele lyserødt, med hjerter og kærligheds citater, junoirne havde valgt at holde sig til et Spiderman og Batman tema, mens vores var med gravstene, menneskeskygger (vi måtte ikke have noget med blod eller spøgelser), spindelvæg o.s.v. Super fedt. Hver senior-locker havde også fået en gravsten med "R.I.P ...... (navnet på person, hvis locker det var). Vores hallway blev også senere kåret som den bedste. I løbet af ugen fandt jeg ud af at jeg var blevet en del af dette års Homecoming Court. Homecoming Court'en består af den pige og dreng fra 9. årgang, der har fået flest stemmer (det er kun 9. årgang der kan stemme for deres "Prince" og "Princess"), ligeledes for 10. og 11. årgang. For seniorne er det top fem drenge og piger, der er med. I løbet af ugen skal hele skolen så stemme for den pige og dreng, de synes skal være "Queen" og "King", dem der får næst flest stemmer bliver så "Prince" og "Princess". Og jeg var så en af de fem senior piger, der havde fået flest stemmer. Hvilket jeg syntes var ret vildt. Fredag aften havde vi (american football-drengene) en football-kamp og i halvlegen skulle alle, der var med i Homecoming Court først køres i par i en åben bil rundt om football-banen, så skulle vi hver i sær gå ind på banen med vores forældre, mens speakeren fortalte noget om os. Da alle stod på banen blev først "Prince" og "Princess" kåret. Og derefter "King" og "Queen". Og jeg blev kåret "Queen"! Whaaaat?! Mig? Det var sååååå vildt. Og kan stadig ikke helt forstå det! Helt vildt. Så resten af fredag aften var jeg helt oppe og køre og blev ønsket tillykke med knus og kram af alle mine veninder. Dejligt!

Lørdag aften var så vores Homecoming Dance. Ved frokost tid tog jeg over til Maia, så vi kunne gøre os klar og hygge, indtil vi skulle mødes ved Sean (Maia's kæreste). Ved Sean, mens vi sad og spiste aftensmad, kom hans far ind og spurgte, om vi havde været udenfor. Fordi vi, da vi kom, havde snakket om at tage billeder udenfor, troede jeg, at han spurgte, fordi det regnede. Men da Maia og jeg kiggede ud af vinduet, holdt der en hvid, flot limousine. Ikke nok med at jeg var blevet "Queen", nu skulle vi også køres i limousine til festen. Go' Amerika! Så fik vi taget billeder og kørt til festen. Hvilket var sjovt, men også anderledes. Modsat danske ungdomsfester, spiller amerikanerne også stille sange. Det var jeg godt klar over inden, og havde også diskuteret det med flere af mine veninder, fordi jeg altså ikke var helt vild med tanken om det. Da den første stillesang blev spillet var min date, Jared, der ikke, så jeg dansede med en der hedder Jacob. Efter kort tid så jeg så Jared komme mod os, og stoppede med at danse, fordi jeg ikke vidste, om jeg var uhøflig ved at danse med en anden end min date til den første stille sang. Så spurgte Jared, om vi skulle danse, og jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne jo ikke bare "skifte" til Jared, men jeg kunne heller ikke fortsætte med Jacob. Så dramatiske Frida udbrød: "I can't do this!!!" og løb ud af lokalet... Jeg greb den nærmeste af mine veninder, krammede hende og fortalte, med hænderne for ansigtet, hvor "terrible" jeg var. Da hun fandt ud af, hvad jeg snakkede om, flækkede hun af grin og blev ved med at sige: "Oh Frida, you're sooooo cute!" Jeg havde SUPER dårlig samvittighed overfor begge drenge, men bestemte efter noget tid, og en undskyldning til hver, at det ikke skulle ødelægge min aften. Så resten af aftenen, på nær "King" og "Queen" dansen, hvor de danser i midten, mens alle kigger!!!, dansede jeg med mine veninder! Lidt dansk må man, da have lov til at være.

Efter festen hentede limousinen (vi var de eneste, der blev kørt i limousine) os, og vi kørte til et drive-in sted. Vores chauffør vidste ikke, hvor det var, så Sean var nødt til at give ham instruktioner. "It's right after these lights." "Right heeeeee(mens vi passere)eeere," "We just passed it. We need to turn around."...... Intet svar. "Sir?", "Sir?!".... Efter stadig intet svar begyndte vi alle: "Sir?", "Thuck? (som vi mente var hans navn)", "Driver?" "Mister Driver?".... Han svarede stadig ikke, og vi var nu 1,5 mile forbi stedet. "Excuse me?" Driver: "Are you guys talking to me?".... Øh nej, den anden chauffør! Haha, vi var flade af grin. Derefter, da han faldt ud af at vi skulle vende om, lavede han så en U-vending, men fordi der kom biler i modsat retning, holdt vi på tværs af begge baner vores retning. Haha, great. Vi kom hjem i god behold.

Nu er det hverdag igen, og jeg nyder stadig hvert minut. Jeg har det super godt, men tænker selvfølgelig på jer derhjemme. -En gang i mellem, haha.

1 kommentar:

  1. Åååårh, det lyder bare så fedt! Skal selv til USA efter sommerferien, og jeg glæder mig SÅ meget! :-)
    anatomic-fashion.blogspot.dk

    SvarSlet