I tirsdags havde vi vores Cheerleading konkurrence. Det var en rigtig stor oplevelse og super sjovt! Og som min skoleinspektør siger, jeg udlever virkelig den amerikanske drøm.
I torsdags havde vi "Støt brysterne" volleyball-kamp. Altså vores volleyball-piger havde en kamp mod en af nabobyerne, og havde op til kampen solgt T-shirt på skolen for at samle penge ind, og ved kampen, var der også forskellige måder at støtte på. I skolen torsdag var de fleste iklædt pink, pink tøj, smykker og hårfarve og vores hal var dekoreret i pink og med forskellige slogans og lyserøde balloner.
I dag har vi vore sidste hjemme football-kamp. Det er utrolig mærkeligt, at vide at dette er den sidste kamp, jeg ser min skole spille. Jeg ville ønske, at vi havde flere tilbage... :(
Hver mandag aften går jeg til noget, der hedder YoungLife. Det er lidt ligesom ungdomsklub bare meget federe. Det er nogle unge frivillige fra college, der står for det, og det er overalt i USA, men "vores" er kun for vores skole. Vi mødes ved halv otte tiden og starter med at synge nogle populære sange, alt fra "Sweet Home Alabama" til "We're never ever getting back together". Så leger vi nogle lege. Og det er super sjovt. Vi starter med lege, hvor alle er med, og vi er delt i to hold. Senere bliver der så vist på en skærm, hvor også teksterne til sangene, vi synger, står, navnene på dem, der skal deltage i legen. Sidste gang stod mit navn på skærmen sammen med 2 andre pigers. Vi skulle så gå ud i gangen, fik bind for øjnene og blev så sendt ind på skift. Da jeg blev sendt ind, blev jeg først guidet op til "scenen", her her spurgte de så om jeg vidste, hvad en eller anden speciel krabbe var, og da jeg sagde nej, fik jeg så lov til at føle den med lukkede øjne, adr. Så fik jeg så at vide at der var denne slags krabbe/krebs forskellige steder i rummet, og det var så min opgave at finde dem, mens en af arrangørerne ledte mig. Efter bare et pr skridt kunne jeg høre noget knuse under min fod, og alle skreg: "Arh!". Og det blev bare værre, eftersom jeg fortsatte med at sætte mine fødder de forkerte steder. Endelig fik jeg lov til at tage mit bind af og opdagede at det var chips, haha. Og der var kun en ægte krabbe, den jeg havde følt. Nå, men ellers synger og leger vi lidt mere og så til sidst, går en af arrangørerne op og fortæller en historie fra deres liv, som de sammenligner med en kort historie i biblen, som de læser og fortolker for os. Så stiller de os et spørgsmål, som bare er noget at tænke over og så er vi ellers færdige.
Det var vidst det for nu. Jeg har det virkelig super! Og kan slet ikke forstå, at der allerede er gået to en halv måned! Det er sååå vildt!
Knus og kram
