onsdag den 11. juli 2012

High School, værtsfamilie m.m.

8.8.2012! Juhuuuu det er min afrejse dato!
I skoleåret 2012/2013 skal jeg på High School i USA. Det er noget jeg har drømt om i flere år, og i konfirmationsgave i 2010 fik jeg turen af mine forældre. I maj 2011 var jeg til interview og blev optaget af det bureau, YFU - Youth For Understanding, jeg gerne vil afsted med. Den 18. januar 2012 fik jeg så besked om at jeg havde fået en værtsfamilie i USA, men pga noget vrøvl med vaccinationer kunne jeg ikke få noget at vide om min familie. Den 16/3 havde jeg så min første kontakt med min familie. Jeg skal bo i en lille by, Riner, ved Christiansburg i Virginia. Familien består af en far, Dennis, mor, Allison og to piger; Jessica på 11 og Emily på 14. Jeg skal gå på Auburn High School og har fået lov til at være Senior (sidste årselev). Jeg glæder mig rigtig meget!