I dag er det tirsdag d. 8. og vi kom hjem fra vores vest tur i går aftes. Vi havde en helt vildt god tur, men for at starte kronologisk vil jeg først fortælle lidt om vores jul. Juleaften tog vi hjem til mimi og papa, min mom's forældre. Efter aftensmad og hygge, gik mig og pigerne op til det rum vi skulle sove i. Julenat sover pigerne altid i dette specielle rum, som er i den modsatte ende af hvor alle andre sover, fordi de siger at det er nemmere at snige sig ned om natten, derfra. I rummet lå vi så og så julefilm og ventede på at mimi og papa gik i seng. I følge pigerne går de normalt tidligt i seng, men det var ikke tilfældet juleaften... Så da klokken var over 1 og vi stadig kunne høre at nogle var oppe besluttede vi os for at tage en nap. Vi vågnede igen lidt for 6, men kunne stadig høre lyde fra nogle i stuen... Denne gang sneg vi os alligevel ned og sad for enden af trappen og ventede. Da lydene forsvandt var døren til stuen låst... Så der blev ikke noget med at smuge kigge. Eller i hvert fald ikke om natten, for dagen før havde pigerne ikke kunne holde fingrene fra gaverne under træet. Og jeg var overrasket over hvor nemt Emily kunne gætte, hvad der var i gaverne. Hun vidste hvad der var i stort set alle gaverne. Ved 7-8 tiden julemorgen begyndte julegave racet så. Vores papa delte gaverne ud, mens vi alle sad rundt i stuen. Da alle gaverne var åbnet, hvilket ikke tog særlig lang tid for pigerne, kom min mom's bror og hans kone forbi og spiste morgenmad med os. Vi fik bisqcuits and gravy - hvilket er noget jeg virkelig kommer til at savne, når jeg kommer hjem. Det er en typisk sydøst amerikansk ret - scrambled eggs, bacon, boller og noget kagelignende noget. Lækkert.
Så om eftermiddagen d. 25. tog vi til Roanoke lufthavn, hvor vi fløj til Chicago. På grund af sne og is var flyene forsinkede, så vi nåede ikke vores andet fly og måtte derfor ændre planer og brugte en ekstra dag på at rejse. Vi ankom så til Salt Lake City og kørte op til Susan -min dad's søsters- hytte. Her kørte vi på snescooter, hvilket var rigtig, rigtig, rigtig sjovt!!!! Vi tog også en dag op til Big Sky, Montana, for at stå på ski. Sneen var fantastisk! Pisterne skønne og næsten menneske tomme og alt i alt var det bare helt vildt godt! Så kørte vi lidt mere på snescooter. Og efter nogle dage i hyggen, fløj vi så til Arizona. Her tog vi til en Dude Ranch i ørkenen, hvor vi red på heste, kastede med hestesko, kastede med økser, skød med pistoler og andet Western stuff. Landskabet mindede mig meget om den der tegnefilm med Ulven og Hjulben eller sådan noget. Herfra kørte vi til Grand Canyon, hvor vi så solnedgangen. Det var rigtig flot. Jeg var nok mere imponeret ovre Grand Canyon i sig selv, end solnedgangen. Men den var også flot! Dagen efter kørte vi til Las Vegas, hvilket var meget imponerende og fedt! Derpå kørte vi til Los Angeles. Her så vi det store Hollywood skilt og tog til Universal Studios. Universal Studios var super fedt! I sær deres nyeste Transformers tur, var helt vildt god! Vi prøvede også noget, de kalder "Indoor Skydiving". Hvor det skulle være ligesom at springe faldskærm. Det var også helt vildt godt og virkede meget real. Fra Los Angeles til San Francisco kørte vi langs kysten. Det var en rigtig flot, lang tur på bjergsiden med konstant udsigt over det Pacific Ocean. På vejen til San Francisco stoppede vi også og gik en tur i Redwood forest. Den første dag i San Fran tjekkede vi ind og kørte ellers bare rundt i byen i de berømte sporvogne og spiste aftensmad i en af havne restauranterne. Den næste dag tog vi til Golden Gate Bridge, så vejen ved Lombard, der går siksak og tog færgen til Alcatraz. Det var så ellers det, næste dag -i går- fløj vi så hjem. Efter en skøn tur!